Så er påskeferien ved at være slut, og skolen kalder igen. Jeg har i min ferie været på besøg hos min mor, hvor jeg har fået læst lidt bøger. En af disse bøger er den længe ventede bog “Mine 100 ting” af Lucy Dillon.
Handling..
Gina er i begyndelsen af 30’erne og er netop blevet skilt fra Stuart som havde en erfære med en yngre kvinde. Gina er en kvinde som allerede har været igennem en masse, da hun var ung mistede hun hendes stor kærlighed efter en ulykke, hvor han blev handikappet og hun overlevede ulykken uden men. Samtidig med dette mistede hun sin elskede stedfar. Gina møder senere Stuart som hun egentlig ikke helt kan finde ud af om hun elsker. Hun får kort efter hans frieri konstateret brystkræft og de skynder sig at blive gift. 5 år efter den sidste behandling flyttter Gina i en lille lejlighed med hvide vægge, og får ved et tilfælde ansvaret for en Grayhound, samtidig med at hun har fået ansvaret for renoveringen af hendes drømmehus, hvor hun møder den lækre Nick. I bogen møder man også Rachel som var hovedperson i Lucy Dillons forrige roman “Ensomme hjerter og herreløse hunde”.
Bedømmelse…
Ligesom Lucy Dillons forrige roman er dette også en feelgood roman, men ikke med samme plads til hunde som i den anden. Bogen er hyggelig og har virkelig noget på hjertet. Bogen skifter imellem før og nu. Hvor hvert afsnit begynder med noget fra før og som giver mening i forhold til nutiden. Jeg har i bogen “Kærlighed for fanden” også stødt på denne teknik. Der synes jeg det var irrierterende, men i denne bog virkede det meget naturligt. Jeg kunne godt lide bogen, men synes den med sine næsten 500 sider var alt for langt, for historien var langtfra spændende nok til at fylde 500 sider. Den vader meget rundt i det samme, om Ginas ungdomskærlighed, hendes mislykkede forhold til Stuart osv. Det er bare ikke nok til at holde spændingen på 500 sider.
Når det er sagt er bogen velskrevet og en god oplevelse.
4/5
